Naturen i Albertslund

Lokalbestyrelsens formand Poul Evad Hansen har til Hjemmesiden "Fugle og Natur" skrevet en artikel om naturen i Albertslund. Den kan du læse her:

Beskrivelse af vigtige naturelementer i Albertslund

Vestskoven
Vestskoven er beskrevet andetsteds. Kort skal nævnes, at de fleste fugle og pattedyr, man ville forvente, har etableret sig i skoven. En egentlig skovbundsflora er kun i sin vorden. En del skovplanter som Skov-Hullæbe, Dunet Steffensurt, Skov-Star og Enblomstret Flitteraks er dog indvandret. Hvid- og Gul Anemone, Skovmærke m.fl. er udplantet af skovdistriktet og privatpersoner flere steder, men breder sig endnu ikke noget videre. I Vestskoven er jordbunden kalkholdigt ler. Dette forhold har sammen med ”pionereffekten” ført til, at flere spændende arter svampe har etableret sig, bl.a. Snyltende Posesvamp (VU, vulnerable, d.v.s. sårbar på den nye rødliste), Lindeskive og Busket Fjerkølle. Musvåge, Spurvehøg, Tårnfalk - og måske Skovsneppe - yngler i Vestskoven.

Byparkerne
Byparkerne rummer ikke de store overraskelser omkring dyr og planter. Dog bliver de skovagtige bevoksninger mere og mere artsrige med alderen, og flere steder kan man allerede nu se orkidéen Skov-Hullæbe, som er en af Danmarks mere almindelig orkideer.

Naturparkerne
Naturparkerne rummer skovbevoksninger, der er plantet omkring 1964, og der er flere steder veludviklet mere end 20 – meter høj skov af især Stilk-Eg og Ask. Bøg og Vinter-Eg indgår også. Flere steder er disse skovbevoksninger udviklet med en karakteristisk etagedeling, hvor der under skovtræerne er et lag af større buske af Mirabel, Tjørn, Kvalkved m.v. og i bunden et urtelag med anemoner o.a. skovbundsplaner. I naturparkerne yngler bl.a. Spurvehøg og de fleste almindelig småfugle, man ville forvente. I fugtige krat m.v., især langs Store Vejleå, sidder ofte flere nattergale. – Naturparkernes åbne arealer vil efterhånden få en overdrevsagtig karakter. Processen er dog endnu ikke langt fremskreden; enkelte steder er der dog småklatter med Rank Frøstjerne, Pile-Alant, Håret Løvefod . m.v.

Lunden ved Roskilde Kro
Omkring Roskilde Kro ved Roskildevej ligger en lille, gammel skov – kommunens eneste – der kaldes ”Lunden ved Roskilde Kro. Det er den gamle krohave på begge sider af Roskildevej, som er sprunget i skov inden for de sidste 100-150 år. Lunden rummer stedvis en veludviklet skovbundsflora med Ramsløg, Ægbladet Fliglæbe, Bredbladet Klokke, Hvid og Gul Anemone, Almindelig Guldstjerne m.v. – Lunden rummer flere anseelige gamle træer af Ask, Bøg, Heste-Kastanie og Rød-El. Den nordvestlige del er ret moseagtig.

Vandløb – Store Vejleå
Af vandløb er de vigtigste Store Vejleå og Harrestrup Ås øvre løb. Det sidste ligger i Vestskoven, og skal ikke beskrives nærmere. Store Vejleå er ca. 8 km. lang, udspringer et par 100 meter nord for Snubbekorsvej i Vestskoven og løber mod syd til Køge Bugt Strandpark; på meget af strækningen i Albertslund løber den på kommunegrænsen til Høje-Taastrup. De øverste par km. af Store Vejleå nord for Roskildevej er næsten uregulerede. Det øverste løb i og syd for Vestskoven er kun vandførende i nedbørsrige perioder, især om vinteren. I Egelundsparken nord Roskildevej modtager åen vand fra befæstede arealer i Albertslund Vest.

Mellem Vestbanen og Tueholm Sø blev Store Vejleå i sin tid målsat som gydevandløb for laksefisk af Københavns Amt. Københavns Amt foretog her i 1992 en omfattende vandløbsrestaurering, hvor åen blev lagt i slyngninger og fik dobbeltprofil, ligesom der blev udlagt gydebanker af grus og småsten i åen. Målsætningen skyldes, at Store Vejleå på dette stykke har et efter storkøbenhavnske forhold ret kraftigt fald. – Resultatet blev ret godt. Mindre havørreder går op og gyder (der er problemer med fiskepassage ved Vallensbæk Sø nedstrøms) og om vinteren ser man ret ofte Vandstær og en sjælden gang Isfugl på strækningen.

Søer
De fleste af kommunens søer er menneskeskabte. Der er dels tale om regnvandsbassiner o.l., som man i flere tilfælde har søgt at give en naturvenlig udformning, dels om gravede søer i Vestskoven, hvor formålet alene har været naturmæssigt. Blandt de vigtigste søer er:

Den store sø ved Harrestrup Mose: gravet 1975 i gammelt kærområde, hvor der en årrække forinden havde været losse- og fyldplads. Ret artsrigt fugleliv med bl.a. Gråstrubet Lappedykker, Lille Lappedykker, Græshoppesanger, mange nattergale. Ret artsrig flora. – De biologiske tilstand i søen var i starten ringe, men er bedret og er nu middel eller lidt over middel.

Stensøen i den sydlige del af Vestskoven nær Herstedvester Radiostation. Gravet 1973-74 og foret med lermembran (som ser ud til at være utæt). Der er et ret rigt vinterfugleliv med Pibeand, Troldand, Taffeland, Lille Lappedykker m.v. – Da søen ligger i et hundeskovsområde er det meget begrænset, hvad der kan yngle af vandfugle. Den biologiske tilstand er under middel.

Kær/sø ved Herstedvester Radiostation. Et kær eller lavvandet sø, som sjældent tørre helt ud i løbet af sommeren. Det er et meget vigtigt ynglested for især Spidssnudet Frø, hvis ægklumper flere år kan findes i antal over 10000.

Tueholm Sø. Gravet i begyndelsen af 1970erne som spildevandsteknisk anlæg, der blev uformet så natur- og miljømæssigt gunstigt som muligt. Store Vejleå løber igennem og tilfører store næringsmængder fra opstrøms. Der ligger store næringsreserver i sedimentet. Der er mange svømmefugle om vinteren. Der en ret artsrig kærvegetation langs bredderne om sommeren, hvor den submerse vegetation er domineret af Fladfrugtet Vandstjerne, Smalbladet Vandpest og trådalger (Cladophora sp.).

Af naturlige søer er der vistnok kun en sø ved Pedersborggård naturskole i Vestskoven samt sø øst for Herstedvester Landsby, som dog er blevet uddybet og udvidet i 1996. Af ældre, gravede søer er der 2 gadekær i Herstedøster, 1 i Vridsløselille og en enkelt gammel mergelgrav i Vestskoven. Dertil nogle småsøer i Harrestrup Mose, der for de flestes vedkommende enten skyldes tørvegravning under 2. Verdenskrig eller senere udgravning af ”andesøer” o.l.

Moser
Af egentlig mose er der næsten kun arealer i Harrestrup Mose. Enkelte mindre områder i Store Vejleådalen har dog også moseagtig karakter. Ved Harrestrup Mose er der i vid udstrækning tale om tidligere fugtige græsningsenge, der er blevet til mose. Disse moseområder har en almindelig, ret artsrig moseflora, men er uden særligt bemærkelsesværdige eller sjældne arter.

Enge
Engarealerne er små og findes mest langs Store Vejleå og Risbyåen, som danner kommunegrænse til Egedal mod nordvest. Igen af engarealerne er specielt naturmæssigt spændende. Dog findes områder med en hel del Gul Frøstjerne flere steder.

Overdrev
Der er kun få og små arealer med overdrevsagtig vegetation. I undersøgelserne i 2007 blev nævnt et område ved Slaggebjergene i Vestskoven (Slaggebjergene blev etableret i begyndelsen af 1970erne af slagge fra Vestforbrændingen lagt på ler- og plastikmembran og overdækket med jord). De mest udprægede overdrevsarealer findes mellem Høegsbjerg og Store Vejleå i Kongsholmparken, hvor man bl.a. kan (eller har kunnet) finde arter som Knoldet Mjødurt, Pile-Alant, Spids og Kort Øjentrøst, Rank Frøstjerne og almindelig Ene; alle de nævnte må have indfundet sig uden menneskets hjælp.

Langs Store Vejleå ved Albertslund Golfbane findes små overdrevsagtige partier med bl.a. Rank Frøstjerne, Trenervet Snerre og Håret Løvefod.

Projekt Våde Enge i Egelundsparken
I 2005-2006 blev dette projekt etableret af kommunen. Vand fra befæstede arealer skulle ledes ud over lavbundsarealer langs Store Vejleå i Egelundsparken og videre ud i åen. Ved gennemsivningen af lavbundsarealerne skulle en stor del af næringsstofferne omsættes eller bindes, så åen modtog vand af rimelig kvalitet og samtidig fik en øget vandføring. Der blev etableret 3-4 permanente småsøer, der indgik i dette system, og flere temporære og halvtemporære vådområder, som vandet skulle løbe igennem. I forvejen fandtes en anlagt paddesø fra ca. 1994 NV for lunden ved Roskilde Kro. Projektet skulle også medføre, at naturindholdet på Egelundsparkens lavbundsarealer blev øget væsentligt. – Det er endnu for tidligt at bedømme projektets resultater, men de nye søer har tiltrukket en hel del andefugle. Der har ikke været muligt at vurdere ændringen i floraen på lavbundsarealerne, da områderne først bliver nogenlunde stabile i løbet af et par år.

Før etableringen af Våde Enge-projektet havde der været kogræsning etableret af kommunen samt kogræsserforeninger flere steder langs åen.

Samlet bedømmelse af naturen i Albertslund samt Kommunens naturpolitik
Denne vurdering omfatter ikke Vestskoven, som dækker omkring 40 pct. af kommunens areal.

Naturen i Albertslund er ”ung” og stadig ret artsfattig og uden særligt veludviklede beskyttede naturtyper. Kommunens drift sigter på at styrke udviklingen mod naturområder med stor artsdiversitet og større naturindhold.

Man må forvente der går nogle år før man kan se en udvikling i overdrevs- hhv. engagtig retning på de åbne arealer, men de nuværende iagttagelser tyder ret godt.

Projekt Våde Enge er velment og ser ud til at lykkes i vid udstrækning; men man må nok stille nogle spørgsmålstegn ved, hvornår det er rimeligt at bruge naturen som rensningsanlæg.

GIV DIN KOMMUNE KARAKTERER - karaktergivning

Det er på mode at give karakterer for alt muligt. Hvis jeg skal give Albertslund Kommunes naturpolitik karakterer efter den nye 12-skala, bliver det noget i retning af:

• Intentioner: 10
• Tildeling af ressourcer: 4
• Teknisk udførelse: 7

Altså ret pæne karakterer.

Jeg bor selv i kommunen, og kender den godt.

Naturtype
Det meste er anført i områdebeskrivelsen. Med ganske få undtagelser forekommer "gamle" naturtyper inden for skov, eng, mose, sø o.s.v. ikke. Der er generelt tale om naturtyper, som er under etablering p.g.a. områdernes driftsmæssigt unge alder.

Dyr og planter
De fleste almindelige fugle, som man ville forvente, forekommer. Vadefugle er kun repræsenteret ved få par viber og evt. strandskader, som nu og da har ynglet på gruslag på de flade tage i bebyggelserne.

De fleste almindelige arter forekommer. Af pattedyr bl.a. Rådyr (talrig i Vestskoven og ved at brede sig mod syd), Ræv, Rødmus, Almindelig Spidsmus, Egern, Hermelin (sparsom) og sandsynligvis også husmår. Ilder er set en enkelt gang. Der er sandsynligvis en bestand af forvildede mink omkring Harrestrup Mose i den nordlige del af Vestskoven.

Observationer
Se observationer fra lokaliteten her.

Adgangsforhold
Der er offentlig adgang næsten alle steder, dog ikke i visse kreaturindhegninger. Der er et godt stisystem i det meste af kommunen.

Observationssteder
Der er et fugletårn ved Harrestrup Mose i Vestskoven. Et godt observationssted for trækkende rovfugle er den tidligere Risby Losseplads i Vestskoven nordøst for Risby.  Langs Store Vejleå kan man undertiden se bl.a. Vandstær og Isfugl. Om vinteren i isfri perioder er der ofte mange svømmefugle i Tueholm Sø, Stensøen og i den store sø ved Harrestrup Mose.