Tidligere sager

DN-Albertslunds bestyrelse har taget stilling til en vigtig og principiel sag omkring landzonetilladelse til bygning af ridehal ved Orhcidévej i Albertslund.

Bestyrelsens første indstilling var, at vi ikke ønskede ridehallen, fordi vi generelt ikke ønskede opførelse af nye private bygninger i Vestskoven, som vi syntes skulle være reserveret til naturformål og rekreative formål.

Ansøgeren henvendte sig til bestyrelsen og forklarede sagen nærmere. Han var indstillet på, at den skulle opføres i pæne og naturvenlige materialer, så den faldt ind i landskabet. Og den ville ikke have nogen negativ virkning på naturen i Harrestrup Mose. Han mente heller ikke, der ville blive øget biltrafik, fordi de besøgende var børn og unge fra især det sydlige Ballerup med Hedeparken m.v.

Bestyrelsen foretog en ny drøftelse af sagen på baggrund af ovennævnte henvendelse. Det viste sig, at der var flertal, dog ikke enighed om, at acceptere ridehallen på baggrund af ansøgerens henvendelse. Det vil i praksis sige, at DN-Albertslund ikke gør indsigelser mod landzonetilladelsen til ridehallen.

Sidenhen er der sket det, at DN-Høje-Taastrup har besluttet at gøre indsigelse mod landzonetilladelsen til ridehallen. De har de gjort med henvisning til, at de også er en Vestskov-kommune, og at det vil skabe en uheldig præcens  m.h.t. opførelse af ridehaller i deres kommune og andre steder.

Der er ingen tvivl om, at DN-Høje-Taastrup er klage- og indsigelsesberettiget. Principielt kan DNs afdelinger gøre indsigelser i sådanne og lignende sager i hele landet. DN-Høje-Taastrup har løbende underrettet om forløbet, og parterne – inklusive ansøgeren – er informeret.

Der vil nu formentlig ske det, at Natur- og Miljøklagenævnet skal tage stilling til sagen. De vil sidde med en indstilling fra DN-Albertslund, der er for, og en indstilling fra DN-Høje-Taastrup, der er imod. Dertil måske en indstilling fra DNs landsorganisation i Masnedøgade, som vi (endnu) ikke kener. Det er ikke til at sige, hvad sagen vijl ende med. En forsigtig vurdering går på, at indstillingen fra DN-Albertslund, som ”hjemforening” vil have høj vægt.

Venlig hilsen Poul Evald Hansen, Formand for DN-Albertslund.

Lige før skolernes sommerferie, sidst i juni ( 2015 ), kom vi under vejr med at HOFOR (tidligere Københavns Vandforsyning) havde besluttet, at der skulle udsættes kinesiske græskarper i Kanalen, som forløber mellem Rådhussøen og Vandhaverne over en kilometerlang strækning. HOFOR har overtaget driften af regnvansbassiner og regnvandstekniske anlæg, hvortil Kanalen hører, fra kommunerne, der er samarbejder omkring HOFOR, og her altså også Albertslund Kommune.

 Meningen med at udsætte græskarper var, at de skulle spise de mange trådalger, der skæmmer kanalen. Det er græskarper effektive til; men de æder også alt andet grønt, vandplanter , åkander o.s.v., hvorved forholdene for andre arter, for biodiversiteten, i Kanalen bliver stærkt forringet. Der frigøres fosfor via græskarpernes afføring og ved at de roder op i bundlaget (sedimentet); herved kommer der en kraftig vækst af encellede alger, som farver vandet som en plumret grønkålssuppe. Udsætning af græskarper er - foruden at være imod gældende regler – også et meget kortsynet tiltag. De fjerner simpelthen al undrvandsvegetation og gør søerne til biologiske ørkener i flere henseender.

 Der har for en del år siden været sat græskarper ud i Kanalen. De kom fra Kanalen via Vandhaverne og Store Vejleå ned i Tueholm Sø og Vallensbæk Sø, hvor de ryddede grundigt op i den naturlige undervandsvegetation. Efter sigende var kun vandskiløberne i Vallensbæk Sø glade for dette; det er mere taknemmeligt at løbe på vandski, når der ikke er for meget undervandsgrøde. Men der er jo altså også andre hensyn at tage end til dem. Der er formentlig stadig enkelte store græskarper fra dengang tilbage i Tueholm Sø/ Vallensbæk Sø; men de er for få til at ødelægge al undervandsvegetationen.

 Vi kontaktede DNs administration og fik oplyst, at det faktisk var ulovligt at udsætte græskarper i naturen i Danmark. Man må ikke udsætte ikke-hjemmehørende, herunder invasive, arter i den danske natur. Fra Kanalen vil nogle af dem uvægerligt komme ned i Store Vejleå via Vandhaverne, og Store Vejleå er et naturligt og beskyttet Vandløb. Og Kinesisk Græskarpe regnes for invasiv eller potentielt invasiv. – I bl.a. Nordamerika, hvor den er udsat, regnes den for et ret alvorligt problem. I Nordamerika er arten i stand til at foremere sig i naturen; det er den så vidt vides ikke endnu i Danmark, da vores somre ikke er varme nok til at den kan gennemføre yngel. Men alle ved, at temperaturerne stiger, og somrene i disse år bliver varmere og varmere; så en skønne dag kan sitiationen meget vel være anderledes.

 Herefter kontaktede vi HOFOR og bad dem undlade udsætningen med henvisning til ovenstående. Det var i sidste øjeblik; udsættelsen skulle ske 1-2 dage efter, at vi sendte mailen til dem. – Resultatet blev, at HOFOR stoppede udsætningen. Få dage efter blev der holdt et møde om sagen på Albertslund Rådhus, hvor folk fra HOFOR, Albertslund Kommune, Danmarks Naturfredningsforening i Albertslund og lokale beboergrupper, der arbejder med at få Kanalen til at se pænere ud, mødtes. – Vores fremstilling af sagen blev bekræftet, og udsættelsen blev droppet.

 Kanalen kan godt trænge til en kærlig hånd og færre næringsstoffer. Men der er andre måder at løse problemerne på. Man vil fremover lede det meste af vandet fra Rådhussøen gennem Kanalen, hvilket vil give en bedre vandudskiftning, en bedre vandgennemstrømning og en bedre biologisk omsætning af næringsstofferne.

 Poul Evald ( der kontaktede HOFOR og deltog i mødet på Rådhuset ).